Philips Hue Guide

Det er efterhånden meget populær, at skifte sin belysning til en model der er smart og trådløs. Det giver en kæmpe fleksibilitet, strømbesparelser og en nemmere hverdag. Inden for smart belysning er Philips Hue den helt store spiller. Deres efterhånden meget brede sortiment gør, at du kan finde en pære, fjernbetjening eller udstyr som passer præcis til dit behov.

For at hjælpe dig bedst igang har vi svaret på de mest stillede spørgsmål og så viser vi dig selvfølgelig hvordan du kommer igang.

 

Philips Hue Bridge er samlingspunktet på dine Hue produkter.

Artiklen kan indeholde affiliate-links der gør, at Teknikihjemmet.dk modtager en lille procentdel af fortjenesten hos vores samarbejdspartnere, hvis du vælger at handle hos dem.

Hvad er Philips Hue?

Vi præsenterede indledningsvis Philips Hue som den helt store spiller på smart-belysnings markedet. Philips er et anerkendt brandt indenfor belysning i hele verden. Deres historik fortæller, at de oftest har gået forrest med nye udviklinger og produkter. Det samme gælder smart-belysning.

Philips Hue er et bred sortiment af intelligente pære, lamper og tilbehør som kan sammensættes på utallige måder. Overordnet set giver Philips Hue dig trådløse pære og betjening på en smart og intelligent måde.

Forstil dig f.eks. at du kan slukke alt lys på én knap ved hoveddøren – helt trådløst. Eller at lamperne i dit hus tænder og slukker som de plejer når du er på vinterferie – helt af sig selv. En nemmere hverdag og forebyggelse mod indbrud. Det er bare en lille del af det Philips Hue kan gøre for dig.

Philips Hue produkter

Hvad findes der af Philips Hue produkter? Vi har samlet en liste med alle de forskellige produkter du kan købe på markedet. Med en kort beskrivelse af produkterne har du mulighed for, at finde de produkter der passer til netop dit hjem og dine idéer.

Pære

Det mest kendte fra Philips Hue er de farvede pære, som giver dig op til 16 millioner forskellige farver. Men faktisk findes der 4 forskellige farvetyper.

Du kan vælge en model som kan dæmpes i farven varm hvid. Denne model kaldes “White”. En anden model, som også kan dæmpes, kan give dig nyancerne fra varm hvis til køligt dagslys. Denne pære kan dermed bruges i flere sammenhænge i hverdagen. Philips kalder denne type “White Ambiance”.

Den tredje model er den farvede. Her får du som sagt 16 millioner farver, mulighed for at dæmpe lyset og utrolig mange muligheder for sjove og hyggelige oplevelser. Sidste skud på stammen er Philips Hue Filamentpærer, som ligner den velkendte glødetråd og er perfekt til at skabe hyggelig stemning.

Den nyeste version af Hue pærene har indbygget Bluetooth. De kan dermed virke uden andet udstyr end din mobil og Philips Hue app. Du kan få alle typerne af pære i størrelsen E27 (Den store fatning) og E14 (Den lille fatning) samt GU10 (Den med de to ben). Filamentpærer fås dog kun i E27.

 

Læs også: Philips Hue vs IKEA TRÅDFRI – Hvad skal du vælge?

 

Bordlamper

En anden måde, at få smart-belysning i dit hjem er med en Philips Hue bordlampe. Disse bordlamper er udviklet af Philips og har indbygget de smarte funktioner.

Der findes to typer af bordlamper fra Philips. Den ene er transportabel med indbygget batteri, som giver dig mulighed for, at tage den med på terressen en sommeraften. Den anden type ligner mere en almindelig bordlampe, blot med Hue funktionerne.

Hvis du ønsker, at få smarte funktioner i din egen bordlampe, skal du blot købe en Philips Hue pære til den.

Loftlamper

Ligesom med bordlamper, har Philips Hue udviklet deres egne loftlamper. Lamperne er med mange forskellige design, men fælles for dem giver de en god og klar belysning.

Du kan ligesom med bordlampen forvandle din egen loftlampe til en intelligent lampe, ved at købe en Philips Hue pære til den.

Lightstrip

Lightstrip er et langt tynd bånd med små LED pære i. Det smarte ved denne er, at den ikke fylder noget og kan placeres næsten usynlig i køkkenet, stuen, badeværelset eller hvor du mangler lys. Lightstrip kan give dig 16 millioner farver, så det passer til alle situationer. Lægden er som standard 3 meter, men kan forlænges helt op til 10 meter.

Udendørs lamper

Ligesom smart belysning er blevet populær indendørs hos danskerne, er der også flere og flere der vælger at skifte udendørs lamperne. Philips har udviklet sine egne intelligente lamper til udendørs brug med alle de smarte funktioner. Du kan få lamper til indkørslen, væglamper, lysstriber og spots. Der findes derudover en trådløs sensor, som kan tænde for lamperne når der er bevægelse udenfor.

Du kan ligesom med bord- og loftlampen forvandle din egen udendørs lampe til en intelligent lampe, ved at købe en Philips Hue pære til den.

Trådløse lysdæmpere

For at få mest ud af systemet, bør du have et fysisk sted hvor du kan tænde og slukke for lamperne. Pærene kan godt nok styres direkte fra din mobil, men i hverdagen bliver du glad for de “gammeldags” tryk på væggen. Det smarte ved Philips Hue trådløse lysdæmpere er, at den som navnet angiver er trådløs. Det betyder du kan placere den præcis hvor du vil og i princippet også så mange som du vil. Du forbinder blot lysdæmperen til pæren inde i app’en og så virker den. Det betyder også, at du til hver en tid kan koble flere eller færre pære sammen på samme dæmper.

Mere om opsætningen længere nede i artiklen.

Trådløs trykkontakt

Den trådlæse trykkontakt er ligesom lysdæmperen til, at styre dine pære. Med denne kontakt er det dog ikke muligt, at dæmpe pærene, men derimod vælge scenarier. Du kan opsætte 4 forindstillede belysningsscener eller f.eks. tænde og slukke alt lys ét sted fra. Trykkontakten fungere uden batteri, men kræver Philips Hue Bro.

Trådløse bevægelsessensorer

Med en bevægelsessensor til Philips Hue kan du automatisere dit lys endnu mere. Bevægelsessensoren er batteridrevet og trådløs. Du kan derfor placere den hvor som helst indenfor og nyde lyset tænder for dig af sig selv. I Hue app’en har du mulighed for at opsætte hvad der skal ske, når du går forbi bevægelsessensoren. Du kan f.eks. placere den på badeværelset og bestemme at lyset skal tænde dæmpet når du kommer derud om natten og lyse kraftigere når du kommer derud i dagtimerne. Lyset slukker selvfølgelig selv igen når du forlader badeværelset.

Smart Stik

En Philips Hue smart stik en en lille enhed du stikker i stikkontakten. Den gør, at du via dit Philips Hue system kan tænde og slukke for stikkontakten præces hvordan og hvornår du vil. Du kan endda automatisere den, så den slukker på faste tidspunkter eller efter om det er lyst eller mørkt udenfor. Det giver dig dermed utallige muligheder til, at automatisere hele dit hjem.

Enheden er f.eks. oplagt til at tænde og slukke for lyskæder udenfor ved juletid eller til at minimere standby forbruget fra fjernsynet når du er gået i seng eller er på arbejde. Alle de steder hvor du har en stikkontakt og et fast apparat tilsluttet vil du kunne få glæde af den.

Bridge

Selvom de nye pærer virker direkte fra kasse via Bluetooth, får du mange flere muligheder med en Philips Hue Bridge. Man kan sige, at en Bridge er hjertet eller hjernen i systemet. Det er her alle signaler sker igennem, samtidig med at den også lader dig styre dit lys selvom du ikke er hjemme.

En Bridge er nemlig koblet på din boligs internet og kommunikere med alle dine Philips Hue produkter. Du kan tilføje op til 50 forskellige lyskilder og tilbehør på én Bridge. Igennem denne er det så muligt at opsætte rutiner, ur-tider og dine egne lysscener.

Til nogle af Philips Hue produkterne kræver det en Bridge, for at opsætte og bruge funktionerne, ligesom det giver brugervenlighed og smarte funktioner til resten af huset. Men samtidig giver en Bridge mulighed for sammenkobling med andre enheder som Apple Homekit og Google assistant.

Play HDMI Sync Box

Vi kender alle surround sound i stuen, hvor der flere højttalere giver en fantastisk lyd til filmen på fjernsynet. Denne opfindelse gør Philips efter med surround lys. Enheden har 4 HDMI indgange, som kan kobles på f.eks. fjernsyn, Playstation eller en andre enheder du bruger med dit tv.

Du kobler herefter enheden op til din Bridge og vælger hvilke pære der skal styres. Det er muligt at forindstille hvordan lyset skal ændre sig eller du kan lade Hue følge lyden og overraske dig med fantastiske effekter.

Opsætning af systemet

Philips Hue vinder på brugervenlighed. Det er nemt at sætte op og nemt at bruge. Opsætning af systemet afhænger af om du har købt et start-sæt med en Bridge eller en pære med bluetooth.

Opsætning med bluetooth

Sæt din nye Hue pære i lampen og hent app’en Philips Hue Bluetooth. Følg guiden til opsætning i app’en.

Opsætning med Bridge

Sæt dine nye Hue pære i lamperne og sæt Hue Bridge til stikkontakten og din router. Hent app’en Philips Hue og følg opsætning af Bridge og tilføj pærerne til systemet.

Se også videoen herunder hvor nemt et startsæt opsættes:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Privatlivspolitik hos Teknikihjemmet.dk.
I Accept

 

 

Nu mangler du kun, at vælge hvilke produkter der passer til dit hjem og dine idéer. Hvad ville du ønske var lidt nemmere i hverdagen? Er det lyset på badeværelset om natten? Eller lyset i indkørslen? Det kan også være, at du som mange andre vil bruge til forbyggelse mod indbrud, da Philips Hue kan få det til at ligne du er hjemme.

En god måde til at komme igang er med et startsæt. Vi har lavet en nem oversigt herunder, så du kan finde præcis det du mangler.

Her finder du Philips Hue produkter

 

 

Læs flere artikler om teknik her.

 

Har du spørgsmål til artiklen eller har du bare brug for vejledning til dit at vælge dit produkt er du altid velkommen til, at sende en mail på kontakt@teknikihjemmet.dk