Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gasart der kommer fra undergrunden. Den kommer ind i boligerne ved utætheder og sprækker i husets konstruktion mod jorden. Koncentrationen af radon i atmosfærisk luft er meget lav. Inde i bygninger kan der dog ske en koncentration af gasarten, som i nogle tilfælde når et skadeligt niveau. I følge Sundhedsstyrelsen har omkring 350.000 danske enfamilies huse et radonniveau over WHOs anbefalinger. WHO oplyser, at risikoen for lungekræft er linear med koncentrationen. Dvs. jo højere radonniveau, jo højere risiko for lungekræft.

Kilder:
Sundhedsstyrelsen
WHO – World Health Organization

Artiklen kan indeholde affiliate-links der gør, at Teknikihjemmet.dk modtager en lille procentdel af fortjenesten hos vores samarbejdspartnere, hvis du vælger at handle hos dem.

Er radon farligt?

Ja bestemt! Der er hvert år 300 danskere som får lungekræft pga. radon. Rygere er op til 25 gange mere udsat end ikke-rygere. Faktisk står radon for 9 % af alle nye lungekræfttilfælde. Det er dog en risiko som varer over mange år. Sundhedsstyrelsen mener, at fra påvirkningen begynder går der typisk 10-40 år inden lungekræften måske konstateres.

 

Har du radon?

Den nemmeste og mest anvendte måde, at tjekke radonniveauet er med med et måledosimetre. Efter modtagelse placeres måleenhederne blot forskellige steder i huset efter de medfølgende vejledninger. En måling tager minimum 2 måneder, hvorefter måleenhederne returneres. Til sidst modtager du en rapport med dit radonniveau.

Radonniveauet er i gennemsnit 59 Bq/m3 i danske enfamiliehuse. Der er dog en del af landet, hvor koncentrationen er meget lav. Dermed er der også områder hvor mange huse er ramt af høje niveaer. Som tidligere nævnt har omkring 350.000 huse i Danmark et niveau over det anbefalede.

WHO’s anbefaling er maksimum 100 Bq/m3. Ved dette niveau er risikoen for lungekræft 16 % større end et hus med lav radonniveau. Det kan derfor altid betale sig, at kende sit radonniveau og aktivt gøre noget ved det.

Det er muligt at måle radonniveau fra 1. oktober til 1. maj, da niveauet her er højest. I vinter halvåret er det i Danmark ofte koldere udenfor end indedørs. Det giver et undertryk i huset hvorved radon fra undergrunden nemmere siver ind i bygningen.

 

5 ting du kan gøre for, at undgå radon

Man kan ikke 100 % undgå radon, men det kan reduceres væsentligt med disse 5 tiltag:

  • Foretage en radonmåling (Altid)

Start med at kende husets radonniveau ved en simpel måling. Med et par måledosimetre får du en ret præcis måling af din boligs radonniveau.

 

Når du kender radonniveauet, kan du efterfølgende bestemme hvilke tiltag der passer til din bolig. Afhængig af radonnivauet kan det kræve mere eller mindre installationsarbejde, at nedbringe nivauet til den acceptable grænse.

 

  • Udluftning (Ved alle radonniveauer)

Udluftning med gennemtræk i huset, bør gøres tre gange om dagen. Ved en udluftning nedbringes radonniveauet i huset hurtigt og enkelt, mens det samtidig er sundt for indeklimaet. Som tidligere nævnt er udeluftens radonkoncentration meget lav og det gælder derfor om, at få den “rene” luft ind i huset.

Sørg også for, at udluftning fra evt. krybekælder er i orden. Ligesom at utætheder ved rørgennemføringer og afløb mod terræn bør tætnes.

 

  • Installere friskluftventiler (Ved lidt forhøjet radonniveau – 100-200 Bq/m3)

Hvis dit måleresultat fra radonmålingen er over 100 Bq/m3, men under 200 Bq/m3, er det vigtigt du sørger for konstant udluftning. Når luften i hjemmet skiftes hele tiden, reduceres radonniveauet væsentligt. En måde at gøre dette på, er med friskluftventiler. Enten monteret i vinduet eller væggen. Fordelen ved denne løsning er prisen, da det ikke kræver en større investering. Ulempen kan være risiko for træk, da koldt luft om vinteren også vil komme ind den vej. Ligeledes kan det være en god idé, at vælge en model hvor åbningen kan lukkes i meget kolde perioder. Lydisolering og filter anbefales også, så du undgår støv og lyd ind i huset.

 

 

  • Ventilationsanlæg (Ved forhøjet radon niveau – 100-200 Bq/m3)

Det er ikke altid, at friskluftventiler og regelmæssig udluftning kan reducere dit radonniveau nok. Det kan derfor være nødvendigt, at få hjælp fra en ventilator. Her kan man enten vælge en simpel udsugningsventilator i væggen eller et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men nok især prisen adskiller disse anlæg.

Udsugningsventilator

En udsugningsventilator har én funktion, nemlig at suge luft ud fra en rum eller en bolig. Det er klart, at når der suges luft ud ét sted, må der komme luft ind et andet. Det er derfor vigtigt, at der kommer erstatningsluft ind. Dette kan f.eks. Komme fra friskluftventiler.

Udsugningsventilatorer er som regel placeret i vådrum som køkken, bryggers eller badeværelse. Ved en sådan placering, bliver luften i boligen suget fra opholdsrum, mod vådrum. Det gør, at fugten ikke spredes ud i boligen.

For at installere en udsugningsventilator er der brug for et hul igennem væggen til det fri (Ø 110mm er ofte passende). Ligeledes er der behov for strøm til ventilatoren. I badeværelser ser man nogle steder, at ventilatoren er koblet på lysindtallationen. På den måde er der udsugning når lyset er tændt. En anden måde, at styre ventilatoren er med fugtniveauet. Flere og flere ventilatorer laves med indbygget fugtstyring. Ventilatoren sørger på den måde, at holde fugtniveauet i boligen nede.

Ulemperne ved en udsugningsventilator kan være støj samt den manglende varmegenvinding. I vinterperioder kan man opleve kuldetræk fra friskluftventiler, når udsugningsventilatoren kører.

 

Der findes dog en udsugningsventilator, som modvirker træk. En udsugningsventilator med varmegenvinding. Den fungere ved, at den skiftevis blæser luft ind og ud af boligen. Inde i ventilatoren er der en karamisk veksler, som oplagre den varme energi fra den udsugede luft. Når den så skifter til indblæsning, afgives varmen til den kolde udeluft. Udsugningsventilatoren kan genvinde helt op til 95 % af varmen fra den udsugede luft. Med denne løsning for du udluftning med energibesparelser og opnår et indeklima med et lavere radon- og fugtniveau i hjemmet.

 

Ventilationsanlæg

Et godt alternativ til udsugningsventilatoren er klart et ventilationsanlæg. Med denne løsning når du hele vejen rundt på indeklimadelen. Ventilationsanlægget sørger for, at alle rum i boligen har er forsynet med frisk luft. Du har derudover mulighed for, at skrue op og ned for luftmængderne, så du kan tilpasse dit luftskifte ift. fugt og radon.

Et moderne ventilationsanlæg har varmegenvinding som sørger for, at den kolde vinterluft opvarmes af den varme indeluft. Installationen af et ventilationsanlæg er dog noget mere krævende end en udsugningsventilator. Det kan dog sagtens lade sig gøre, enten med lidt gør-det-selv arbejde eller ved hjælp fra et professionel firma.

Hvis du er nysgerrig på, hvad et professionel firma skal have for, at installere et anlæg i din bolig så sørg for, at få hentet flere tilbud.

 

Hvis du er vant til, at have værktøj i hånden, så er det værd at spare pengene og installere anlægget selv. For at komme igang skal du bruge en plantegning over din bolig og bestille en gør-det-selv pakkeløsning.

 

  • Radonsug (Ved meget høj radonniveau – Over 200 Bq/m3)

Nogle boliger er hårdt ramt af højt radon niveau. Her kan det være nødvendigt, at etablere et såkaldt radonsug.

Et radonsug installeres, så radongasser suges væk under boligen. Denne type installation er den mest effektive til at fjerne radon fra boligen. Den kan enten installeres midt i boligen, med et rør ned igennem konstruktionen under huset og op over taget eller på ydersiden af huset ind igennem soklen.

Der findes to slags radonsug, naturlig og mekanisk udsug. Med den naturlige udsugning installeres der blot et rør hvor trykforskellen mellem undergrunden og atmosfæren udnyttes. På denne måde skabes der en skorstenseffekt hvor radongasserne naturligt suges ud til det fri. Den mest effektive metode er dog med en mekanisk ventilator. Ventilatoren skaber et større undertryk under kosntruktionen og sørger derfor for et minimal radon niveau i boligen. Ventilatoren til et sådan udsug er noget lignende en badeværelsesventilator og koster derfor ikke alverden i driftsomkostninger. En undersøgelse, kaldet Radon-95, fra Forskningscenter Risø viser, at udsugning med ventilator vil opnå en reduktion i radonniveauet på mellem 74 og 95%.

Se i videoen herunder hvordan et radonsug kan etableres.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Privatlivspolitik hos Teknikihjemmet.dk.
I Accept

 

 

Læs flere artikler om indeklima her.

 

Har du spørgsmål til artiklen eller har du bare brug for vejledning til dit at vælge dit produkt er du altid velkommen til, at sende en mail på kontakt@teknikihjemmet.dk